Referencer

“I foråret 2012 fik vi kontakt med Margrethe, da vi stod i et akut problem med en elev, hvor vi ikke have tid til at vente på en kommunal udredning.

Det var så positiv en oplevelse, både for os som skole og ikke mindst for eleven, at vi nu har lavet en aftale, således vi kan henvise elever, forældre og medarbejdere til Margrethe, hvorefter der meget hurtigt bliver taget fat på problemstillingerne.

Vi er gået ind i dette samarbejde, da vi har erfaret Margrethes store kompetencer, og hendes værdier stemmer overens med vores.

Endelig er det også vigtigt for os, at hun er i stand til at sige fra, hvis det er en anden behandling, der skønnes nødvendig. På baggrund af ovenstående kan jeg varmt anbefale Margrethe.”

Henning Christiansen
Forstander på Hellebjerg Idrætsefterskole.

“Vi har som familie haft et forløb hos Margrethe.

Vi lærte en del om os selv som familie, og fik en masse værktøjer til, hvordan vi skulle klare de svære situitioner som opstod både hjemme og feks omkring deres fodbold.

Det var fantastisk at opleve, hvor meget små ændringer, gav os nogle gladere drenge, som var mere selvsikre og bevidste om hvad der var godt og hvad der var skidt for dem.”

Familie fra Juelsminde

“I 2015 deltog fire af vores efterskoleelever i et konfliktløsningsforløb sammen med Margrethe. Det var fire piger, som var udfordrede i at bo på samme værelse. Jeg deltog som lærer og så med egne øjne, hvordan Margrethe over noget tid hjalp pigerne til at opnå en forståelse de andre, mens de samtidig blev klogere på dem selv. Det var et rigtig godt og lærerigt forløb.
Jeg har desuden sammen med to kolleger deltaget i en supervision sammen med Margrethe. Supervisionen handlede om en elev, som havde fyldt og krævet meget i vores arbejde. Til begge møder oplevede vi Margrethe velforberedt og med et klart mål, hvilket var meget givtigt for mig og mine kolleger. Margrethe får mine varmeste anbefalinger.”

Randi Hauge Larsen
lærer på Vandel Efterskole

Kontakt

Psykoterapeut - Parterapeut - Familieterapeut
Margrethe Krogshede Rasmussen
Vindingvej 147
7100 Vejle

30 29 71 61
mail@familieterapeut-margrethe.dk

×

Menu

Ring